DKGB

Metalskrot

Med en historie der strækker sig tilbage til 1800-tallet, er Uniscrap A/S med sine mange år på bagen den ledende virksomhed, når det kommer til køb og genvinding af metalskrot. Vi køber metalskrot i hele Danmark, fra Skagen til Dragør, og vi har altid stort fokus på både miljøet og sikkerheden. Og vi tilbyder markedsdygtige priser på alt dit metalskrot.

Hvis du ikke har handlet med Uniscrap A/S før, så vil vi anbefale, at du kontakter den nærmeste af vores afdelinger. Du er også velkommen til at tage kontakt til en af vores indkøbere og sammen aftale et forløb. Vores afdelinger er spredt rundt omkring i landet, og du finder vores kontaktoplysninger her:

Hvis du bor på Sjælland, så kan du stadig kontakte os selv om vi ikke har nogen afdeling på øen. Vi kører gerne ud og løser opgaver og afhenter dit metalskrot.

 

Oversigt over metalskrot

Vi godtager langt de fleste former for metalskrot til genvinding. Herunder kan du se en oversigt over nogle af de typer og kvaliteter af jernskrot, vi opkøber. Klik på linksene for at læse yderligere:

 

Udvalgte fraktioner af kobber

  • Raffineringskobber
  • Nyt kobber
  • Kobber med lak 
  • Luftledning
  • Millberry
  • El-kobber
  • Kobberkabler

Kobber er et metal, som i ikke-legeret tilstand er både blødt og smidigt og derfor let at forme og bearbejde. Materialet er et mellemtungt metal, der grundet stort set ens vægtfylde let kan forveksles med eksempelvis tin-bronze.

Inden du leverer dit kobber metalskrot til os, er det vigtigt altid at tjekke om kobberfarven er ægte, eller om der blot er tale om et emne som er belagt med kobber på overfladen. 

Kobber er ikke magnetisk, og det afgiver ikke gnister ved slibning.

Metallet har en vægtfylde på 8,9 g/cm3

 

 

Udvalgte fraktioner af messing

  • Gammel svær messing
  • MS 63 klip - nyt messing klip
  • MS 58 spåner
  • MS 58 stykker
  • Ms/Cu kølere
  • Bronze
  • Rødgods

Messing er en legering, der fremkommer ved blanding af de to metaller kobber og zink - eventuelt med et mindre indhold af andre metaller også.

Blandingsforholdet mellem kobber og zink kan variere, alt efter hvad messingen skal bruges til, da blandingsforholdet og indholdet af andre metaller har betydning for legeringens egenskaber som f.eks. smeltepunkt, hårdhed og modstandsdygtighed overfor kemiske påvirkninger. To eksempler på forskellene i blandingsforholdet er:

  • Alm. gul messing: 62% Cu, 38% Zn: smeltepunkt ca. 900 °C.
  • Rød messing: 90% Cu, 10% Zn: smeltepunkt 996 °C.

 

Udvalgte fraktioner af aluminium

  • Nyt blankt aluminium
  • Gammelt aluminium
  • Aluminium fælge
  • Aluminium spåner
  • Aluminium kabel
  • Aluminium profil
  • Offset aluminium

Aluminium er et metal, der oftest kendetegnes ved dets lethed. Dets lave vægtfylde på kun 2,70 g/cm3 gør det meget udbredt i legeringer. Fremstilling af aluminium kræver meget energi, og genvinding og recirkulering af metallet er derfor meget udbredt og rentabelt.

Det er derfor vigtigt, at du leverer dit aluminiums metalskrot til en genvindingsvirksomhed som Uniscrap A/S, så metallet kan genvindes og bruges på ny - så vi på den måde sparer på energien og i sidste ende klimaet.

Aluminium er ikke magnetisk.

Metallet har en vægtfylde på 2,70 g/cm3.

 

Udvalgte fraktioner af zink

  • Gammelt zink
  • Nyt zink
  • Zink anoder

Zink er et af de mest fremstillede metaller, kun overgået af jern, kobber og aluminium. Det bruges bl.a. i mønter og batterier, og anvendes ofte til galvanisering og andre overfladebehandlinger af stål.

Desuden indgår zink som materiale i utallige legeringer, og endda i en række multivitaminpiller. Det er derfor vigtigt at være opmærksom på, at der er tale om ren zink metalskrot.

Zink er ikke magnetisk.

Metallet har en vægtfylde på 7,14 g/cm3.

 

 

Udvalgte fraktioner af rustfrit stål

  • Rustfrit stål 18/8 som klip og spån
  • Rustfrit stål 18/10/2 som klip og spån
  • Rustfrit 904L
  • Duplex
  • Nilo 42

 

Rustfrit stål er en fællesbetegnelse for ståltyper, som indeholder mere end 12% chrom. Ved tilsætning af andre legeringsgrundstoffer som nikkel, molybdæn, kulstof, kvælstof, mangan, silicium, titan osv. er der udviklet et stort antal ståltyper, som hver især er karakteriseret ved bestemte egenskaber med hensyn til korrosionsbestandighed, mekanisk styrke, svejsbarhed, formbarhed osv.

Chromindholdet bevirker, at stålene danner en meget tynd passiverende oxidfilm, der gør at stålene har god bestandighed i et neutralt iltholdigt miljø - med andre ord bliver de bestandige mod rust.

Stålene benævnes oftest efter EN-standard (DIN), AISI eller UNS. F.eks. benævnes ”almindeligt” austenitisk rustfrit stål EN 1.4301, AISI 304 eller S30400.

 

 

Udvalgte fraktioner af bly

  • Bly
  • Balance bly
  • Skydebane bly
  • Bil akkumulatorer
  • Truckbatterier m/u jernkasse

Bly er et tungmetal som kendes dels på dets blødhed, og dels på at det er sundhedsskadeligt. Bly er nemt at udvinde, nemt at bearbejde og har derfor været udbredt i mange år.

I dag findes størstedelen af al udvundet bly i bilernes akkumulatorer. Hvis du har gamle akkumulatorer liggende, kan det derfor være, at de indeholder bly metalskrot.

Bly er ikke magnetisk.

Metallet har en vægtfylde på 11,34 g/cm3.